We would like to use cookies to monitor the usage and health of the website, so that we can make your experience here as positive as possible.

You can read more about how and why we use cookies, aswell as change your cookie preferences in our Cookie policy.

Job: Salg og Marketing Ansvarlig

Saturday, March 11, 2017

Salg og Marketing Ansvarlig

 

Stillingen er besat

 

Vi søger en selvkørende person til salg og marketing af fremtidens smarte overvågning af tekniske installationer i professionelle bygninger og produktion.

 

Missionen

Bygninger er ansvarlige for 40% af det totale energiforbrug, og 36% af CO2 udledningen, i EU. De nye muligheder inden for Kunstig Intelligens (AI) og Internet of Things (IoT) vil i fremtiden ændre markedet og efterspørgslen. I dag er 99% af alle objekter, der med fordel kunne være tilsluttet internettet, stadig offline. Estimeret 1 milliard objekter er pt. tilsluttet internettet, hvor det i 2020 forventes at være 15-30 milliarder objekter.

Dette giver en unik mulighed for at præge din egen arbejdsdag, og komme ind i et marked med stort potentiale.

 

Jobbet

Arbejdet vil bestå i konkret salg, marketing og kommunikation, med udgangspunkt i følgende områder:

  • Direkte salg B2B, og gensalg til store kunder og partnere.
  • Internationalt salg og marketing - primært igennem salgspartnere.
  • Opbyggende salg, hvor det tager tid fra man starter dialogen med en stor kunde, til der kommer ordrer af en seriøs størrelse.
  • Digital kommunikation/marketing til professionelle, via nyhedsbreve, medier, hjemmeside, professionelle sociale medier, etc.
  • Bidrage til markedsanalyse, og strategi omkring potentielle nye markeder.
  • Udarbejdelse af pressemeddelelser, marketingmateriale, o. lign.
  • Bidrage til kortlægning og test af services som kan hjælpe os med effektiv salg, marketing, kommunikation og support.

 

Du får

  • Stor indflydelse på dine opgaver.
  • Fast grundløn.
  • Bonus for opnåede resultater.
  • Mulighed for at opnå ejerandele.
  • Mulighed for at arbejde hjemmefra.

 

…og naturligvis et spændende produkt, som kan være med til at gøre en forskel, samt gode kollegaer.

 

Vi søger en person som har:

  • Høj troværdighed.
  • Lyst til salg til store kunder og partnere.
  • Evne til at sælge vores tekniske IoT platform.
  • Evne til internationalt salg.
  • Flair for marketing og salgstekster.
  • Evnen til at forstå kundens forretning.

Bemærk: vi er også positive over for en ”ikke typisk” salgs person-profil.

 

ReMoni

ReMoni er i dag 19 ansatte, primært inden for hardware og softwareudvikling. Vi er godt på vej ud i markedet med vores nyskabende monitoreringsplatform til tekniske installationer i professionelle bygninger og produktion.

Vores mission er at bruge nyskabende teknologi til at spare på verdens knappe ressourcer – vores ydmyge bidrag til at redde verden.

Produktplatformen består bl.a. af sensorer der klikkes udenpå kabler (el) og rør (vand og varme) og en cloud-løsning hvor vi bruger kunstig intelligens (AI) til at finde afvigelser før de bliver til alvorlige problemer.

Platformen er bygget modulært, så de samme moduler kan løse mange forskellige udfordringer hos kunden, og der er allerede over 100 unikke use-cases vi kan løse med platformen.

Vores produktplatform adskiller sig fra konkurrenterne ved at være nem, billig og robust.

Økonomisk har vi en god buffer, da vi har rejst en god del penge. Desuden har vi allerede en pæn gruppe potentielle kunder og partnere.

Se merewww.remoni.com

 

 

Ansøgningen

Virksomhedsadresse:

Sudkærvej 9, 8752 Østbirk. Vi bor helt ude på landet, men du er velkommen til at arbejde ud fra din hjemmeadresse. Du behøver således ikke være bosiddende tæt på virksomheden.

 

Spørgsmål:

Du er velkommen til at kontakte Bo på tlf. 30 64 73 82 eller info@remoni.dk, hvis du har spørgsmål.

 

Sådan ansøger du:

Send os en ansøgning og CV på info@remoni.dk.

 

Ansøgninger behandles løbende.